Betingelser for leje af Gylling Forsamlingshus.
For leje af Gylling Forsamlingshus:
- Lejemålet er gældende ved indbetaling af depositum på DKK 1.000,00 som betales inden 14 dage. Restbeløb betales senest 14 dage før udlejning.
- Lejemålet løber fra kl. 13.00 på lejedatoen og til næste dag kl.12.00. Hvis der ikke er aftalt andet. Hvis du har booket med borddækning, dagen før, vil det også være fra kl. 13.00, hvis der ikke er lavet special aftale.
- Aflevering af lejemålet
Borde og stole skal sættes på plads som ved modtagelse af huset, alle borde skal aftørres inden stole stilles på stolevogne og placeres i garderoben. Gulvene skal støvsuges. I gangen hænger en plan over bordopstillingen. - Ved brug af køkkenet skal det leveres i samme stand som ved modtagelse, dvs.: ovn, kaffemaskine, køleskabe og opvaskemaskine rengjorte. Det er vigtigt, at skylle service af inden det vaskes op, og husk at skifte vand, se opslag. Skab nr. 3 i gangen er forsamlingshusets, og der findes ekstra glas og andet service.
- Ødelagte/ituslået genstande erstattes til dagspris. DKK 25,00 pr glas.
- Alle tomme ølflasker samt dåser tages med hjem. Det må ikke smides i affaldscontaineren. Alt affald som ikke kan være i affaldscontainer, skal lejer selv bortskaffe. I gården der placeret en flaskecontainer til vinflasker.
- Hvis ovenstående ikke er overholdt må der påregnes ekstra regning på DKK 600,00 pr. time, for efterfølgende oprydning/rengøring.
- Lejer har det fulde ansvar for lejemålet, - har fuld erstatningspligt for eventuelle skader: - har ansvar for, at eventuel musik ophører kl. 02.00 og at der i øvrigt vises hensyn over for Forsamlingshusets naboer.
- Parkering må kun finde sted i én række op langs Forsamlingshuset samt i gården, så der er plads for uhindret færdsel på Købmagergade.
- Bemærk: Varmeanlægget er forudindstillet og må ikke røres.