Forsamlingshuset
Gylling Forsamlingshus
dit lokale kulturhus
Gylling Forsamlingshus drives af en gruppe frivillige ildsjæle, der sørger for den daglige drift og arrangerer en del løse og faste årlige arrangementer. Du kan følge vores arrangementer på vores kalender på denne hjemmeside. Vi sørger dog også for opslag på standere rundt om i Gylling by og i Dagli' Brugsen. Der er også annoncering på Facebook under siderne "Gylling Forsamlingshus" og "Gylling og omegn" og "Gylling Eventforening". Der er flere grupper, der fast bruger Forsamlingshusets lokaler til deres aktiviteter. F.eks. har vi udlejet første sal til Gylling eSport. Kontakt os endelig, hvis I har et ønske om at aftale brug af lokalerne til andre aktiviteter med fast tider. Gylling Forsamlingshus består af en stor og en lille sal, der er delt af en stor fløjdør, som kan åbnes helt op, så salene hænger sammen. Der er herre- og dametoiletter, samt et handicap-toilet. et Køkken med pænt udstyr, - og med service til 130 personer. Gylling Forsamlingshus lejer ikke ud til ungdoms fester.
Om forsamlingshuset
Salene
Gylling forsamlingshus består at 2 sale, der er delt af en 4 fløjet dør, så man nemt får sammenhæng mellem de to sale.
- Den store sal er til 100 personer
- Den lille sal til 30 personer.
Der må max være 130 personer i huset ad gangen.
Der er en stor gård til forsamlingshuset, hvor der er gode parkeringsmuligheder.
Man må gerne bruge gården til andre formål, men det skal aftales ved udlejning af huset.
BOOK LOKALE
Nej tak til vilde fester
Gylling Forsamlingshus lejer IKKE ud til ungdomsfester. Vi prioriterer at skabe et trygt og ansvarligt miljø for alle vores arrangementer. Derfor har vi truffet beslutningen om ikke at leje lokalerne ud til ungdomsfester.
Vores beslutning om ikke at facilitere ungdomsfester er ikke et udtryk for diskrimination, men snarere et bevidst valg for at beskytte vores faciliteter, vores omdømme og vigtigst af alt, sikkerheden.
Vi opfordrer i stedet til, at ungdomsarrangementer planlægges og afholdes på egnede steder, der bedre imødekommer de specifikke behov og forventninger, der er forbundet med den type af begivenheder.